Følgende konceptuelle figur kan måske hjælpe til at give en ide om forandringen:

For at bruge en jordnær sammenligning, kan forandringen sammenlignes med hvad der sker i de første par dage i en gymnasieklasse. På dag et har klassen muligheden for indbyrdes at danne alle mulige sociale relationer. Efter et par dage (eller timer) er en specifik del af disse potentialer manifesteret, hvilket efterlader de andre - potentielle relationer - umanifesterede.

 

På Ein-Sof stadiet er forandringen imidlertid kun planlagt eller intenderet. Så hvordan kommer Gud fra denne intention om en ændret tilstand af væren, til manifestationen af denne ændring?

 

For at nå til en mere kompleks tilstand af væren, skal der tages en beslutning om hvilke potentialer der skal udrenses. For at gøre dette må Gud blive opmærksom på sine potentielle værenstilstande, og derefter bruge denne opmærksomhed til at udrense en vis del af disse potentialer.

 

Eftersom de potentielle værenstilstande, som navnet antyder, kun er potentielle, eksisterer de ikke. Med andre ord må Gud opnå en opmærksomhed om det-som-ikke-er. Dette er ikke muligt på Ein-Sof stadiet hvor Gud er alting overalt, der er kun Lys og alt ER simpelthen. For at den vidende (Gud) kan opnå en opmærksomhed om det der skal vides (det-som-ikke-er), skal der være en forskel på den vidende og det der vides. Denne forskel eksisterer ikke på dette stadium.

 

Livets Træ

For at løse dette problem, gemmer Gud en del af sig selv fra sig selv, via en proces som kaldes Tzimtzum (hebraisk for at skjule eller sammentrække). Ud af sin egen væren producerer Gud "klædninger" som skjuler en del af hans egen væren.

 

Disse klædninger kan på dette stadie ikke erkendes i deres essens, men deres reflektion i menneskets sind er arketypiske ideer eller karakteristika. Disse kaldes de ti Sefirot af kabbalisterne. De er Vilje, Visdom, Intelligens, Kærlighed, Kraft, Barmhjertighed, Udholdenhed, Værdighed, Retfærdighed og Lydighed. Disse ti Sefirot er på dette stadie arrangeret i et specielt forhold til hinanden, som kaldes for Livets Træ.

 

Livets Træ kan betragtes som den klædning Gud skaber for at skjule en del af sin væren. Ein Sof, illustreret som en cirkel, bliver iklædt en klædning og bliver til Livets Træ. For at illustrere at en del af Guds væren er skjult på dette stadie, vil vi skravere en del af cirklen. I hav-analogien svarer det til at der nu er kommet en krusning på havoverfladen. Dette er stadie to af syv.

På dette trin er den skjulte del stadig en del af Guds totale væren; krusningen kan ikke skelnes fra

havet.

Forrige side

 

Tilbage til artikler

 

 

Næste side

 

Gå til side 1, 2, 3, 4

Del I: Side 2 af 7

Livets træ

 

(stor udgave)